Medietorsdag – Lynkursus i SKAM

 

 

 

Et fint sted at starte, hvis man skal arbejde med en tv-/internetserie som SKAM er ved at undersøge, hvad der gør den speciel. En kompositorisk analyse vil nemlig vise, at SKAM er overraskende traditionel i sin opbygning (brug fx aktant- og/eller berettermodellen eller kig på seriens temaer – de er alle set før). Alligevel er der visse ting, der gør serien anderledes, blandt andet den måde, hvorpå serien skaber autenticitet, som er det, vi vil fokusere på i dag. Autenticitet er et begreb, der dækker over den måde, hvorpå der skabes virkelighedsfornemmelse i et værk – altså hvordan det virker autentisk. Her skelner man typisk mellem 2 begreber:

• Immediacy: Er ofte traditionelle fiktionsprogrammer, hvor man skal glemme, at der er et filmhold bagved, og det hele så at sige er opstillet, dette ses typisk i de normale hollywoodfilm.
• Hypermediacy: Er en strategi i blandt andet journalistiske programmer, hvor eksponeringen af produktionen (fx mikrofon, interviewer osv.) er medvirkende til en fornemmelse af autencitet.

Dette er meget interessant i forhold til SKAM, for den bruger ikke kun en af disse strategier, selvom man ellers skulle synes at de umiddelbart udelukker hinanden. For når store gule bogstaver bryder billedet, når Eva og Jonas skændes, men vi kun kan høre trafikken, når kameraet er lidt ustabilt og når vi ser William og P-Chris, der i slowmotion går gennem skolegården til tonerne af Illest Motherfucker Alive er det alt sammen  eksempler på hvordan grænsen mellem de to er utydelig. Lad os tage et eksempel

 

Gule Blokbogstaver

De gule blokbogstaver, der hver repræsenterer begyndelsen på et uploadet afsnit på nrk.no er dobbelttydige. Mens overskriver som fx “10 år senere” ikke er usete i Hollywoodfilmen, er disse alligevel anderledes. De angiver nemlig en realtid mellem virkelighed og serie. Så når Isak ligger på sit kollegieværelse kl. 24 og ikke kan sove, så er det også kl. 24 hos seeren (i hvert fald hos den engagerede fan, der er hurtig til at opdage de nye uploads). Det vil sige, at på en og samme tid brydes der med fortællingens univers og dermed immediacy-autenticiteten, men i sig selv skaber dette brud også autenticitet, da det understreger realisme-effekten, at karakterens nat og dag. hverdag og weekend og skoletid og fritid falder sammen med vores.

Det samme kan i princippet siges om utallige ting i SKAM universet, så vi snupper lige et eksempel til:

 

De sociale medier og splitscreen

 

SKAM er flittig bruger af splitscreen-funktionen, hvor vi dels ser det narrative plan (karaktererne og deres omgivelser) og dels ser deres sociale medier. Udover, at dette rent tematisk har en betydning, idet det skildrer en ‘Generation Z’ der hele tiden er på arbejde for at vedligeholde og skabe sociale relationer, har det også en funktion af at skabe autenticitet. Karakterne agerer som vi – deres jævnaldrende gør. De eksisterer mange steder, og er mange udgaver af sig selv. Når vi ser Isaks browserhistorik eller hans profil på Grindr er han en anden, end han er på Instagram, hvor han uploader billeder med teksten: “”IF YOU DON’T REMEMBER HER NAME IN THE MORNING TAKE HER TO STARBUCKS”. Med andre ord er det realistisk, for alle filtrerer og forsøger at styre det billede som man giver omverdenen. Men det sker igennem en brydning med immediacy. Vi vågner som seere pludseligt op, og husker at vi ikke fysisk er tilstede, men at vi sidder hjemme i stuerne og ser fjernsyn. For der sker en umiddelbar brydning med realismen, da halvdelen af vores udsyn bliver en svævende messengersamtale.

Derfor kan man altså sige, at SKAM er anderledes i sit forhold til at skabe autenticitet, serien adskiller sig og  låner på samme tid af både hollywoodfilmen og dokumentaren.

Men da det er svært, at indkapsle et så stort emne i et enkelt indlæg, skal i være velkomne til at stille spørgsmål. Vi besvarer gerne.

Dertil er der vidst kun 1 ting at sige: Go team Evak!!!