Romantikken (1800-1870)

Steen Steensen Blicher

Blicher og Brudstykker fra en lansbydegns dagbog

Steen Steensen Blicher (1782-1848) er mest kendt for hans novelle “Hosekræmmeren” og for teksten Brudstykker af en landsbydegns dagbog. Man regner i dag særligt Blichers Brudstykker fra en landsbydegns dagbog som bidragende til prosagennembruddet sammen med Poul Martin Møllers En dansk students eventyr, da begge tekster hører hjemme under den poetiske realisme som fremkom omkring 1824. Ligeledes præsenterer Blicher en ny fortællestil i Brudstykker fra en landsbydegns dagbog som blev moderniserende for dansk prosa, da han i denne roman indtager en personaliseret jeg-fortæller. I denne forbindelse kan man den personaliserede jeg-fortæller, da fortælleren af historien er et jeg, som er meget personligt involveret i de begivenheder som forekommer i fortællingen, at det bliver hans egen historie, som fortælleren fortæller. Det vil altså sige, at fortælleren og hovedpersonen i romanen/ novellen smelter sammen. Dette ses også i Blichers kendte novelle Hosekræmmeren, hvor fortælleren i novellen ser fortællingen på afstand, men samtidig lader Blicher sin betagelse af den kvindelige hovedrolle skinne tydeligt igennem, hvilket påpeger Blichers fælles træk med fortælleren i novellen.

Blicher og hans andre værker

Steen Steensen Blicher var præst på Falster, men skrev ofte for at holde gæld fra døren, derfor var det langt fra alle Blichers værker som var gode. I eftertiden ses fire af hans værker som gode, nemlig: Brudstykker fra en landsbydegns dagbog, Hosekræmmeren, Sildig opvågen og Præsten fra Vejlby. Da Blichers hus var forpagtet og ægteskabet til hans kone gik dårligt, vagabonderede han i perioder på´den jyske hede, som sidenhen kom til at fylde en del i hans værker, bl.a. i Hosekræmmeren.

Kendetegn for Blichers skrivestil

  • Der forekommer en indskudt fortæller i stort set alle Blichers noveller.
  • Blicher gør brug af dialektdigtning, da han er den første til at nedskrive jysk dialekt.
  • Flere af Blichers værker hører med al tydelighed hjemme under romantismen, som du kan læse om i dette indlæg.

Billedresultat for blicher

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Romantikken (1800-1870)