Karen Blixen - forfatterinde og baronesse

Johannes V. Jensen: På Memphis Station

 

Digte 1906
Når man berører genren digte, er det svært at komme helt udenom Johannes V. Jensen og “Digte 1906”. Endnu mere kendt er dog muligvis et enkelt af digtene fra netop denne samling, “Paa Memphis Station”. Hvis du går på STX, er det næsten helt sikkert, at du før eller siden vil støde på dette digt.
Navnet: “Digte 1906” er en reference til Adam Oehlenschlägers romantiske samling:“Digte 1803”. Generelt om Jensens samling kan det siges, at den består af 19 digte, hvoraf 6 er helt nye og 13 tidligere har været udgivet.

På Memphis Station
Overordnet set er digtene af forskellige former, men “Paa Memphis Station” kan genrebestemmes til et prosadigt, da det ikke indeholder en fast lyrisk form – noget der i øvrigt er fælles med mange af Oehlenschlägers værker.
Titlen på digtet er tvetydigt – ‘Memphis’ kan forstås dobbelt da det, udover at henvise til den amerikanske by Memphis, også henviser til en oldgræsk by af samme navn, der lå ved Nilen – hvilket understreges ved de mange beskrivelser af vand i digtet, henvisning til græske myter m.m., som digtet indeholder.

Strofegennemgang:

Stofe 1:

  • Digtets allerførste sætningen har stor forvægt, den fylder de 5 første vers – jeg’et dukker først op i 4. vers. Det er, som om jeg’et er ved at blive helt væk i alt det våde.
  • “Halvt vaagen og halvt blundende” – en drømmeagtig stemning. Jeg’et står ud på Memphis station, som om han lige et stået ud af sengen.
  • Danaidiske Drømme” – henviser til en græsk myte om 50 kongedøtre, som alle dræber deres ægtemænd. Som straf måtte de fylde ‘danaidiskes kar’ hos Hades – og disse kar er bundløse. Dette kan tolkes som den ultimative trivialitet. En sur opgave, der aldrig ender, ligesom regnvejret her i Memphis.
  • Strofen slutter med ordene ‘det regner’, og her sker der et brud med den rytme der indtil nu har været i digtet.

Strofe 2:

  • “Regnen hudfletter Jorden” – en besjæling, der får det hele til at virke voldsomt og torturagtigt.
  • “Vidløs, dunkel Energi” er endnu en besjæling, idet regnen får menneskelige egenskaber.
    Det er stærke kræfter, der er på spil.
  • “Uigennemtrængeligt” – det er ikke muligt at komme videre.

Strofe 3:

  • Allitterationer (toget – time – time/skæbne-staa)
  • De mange spørgsmål understreger, at der er tale om et meget utålmodigt jeg.
  • Han har, uden held, prøvet at flygte fra åndsfortærelsen (og regnen – der igen knyttes til noget negativt)
  • Toget er gået i stå – måske ligesom hans liv? Strofen slutter med et spørgsmålstegn. Skal han blive som han er eller forsøge at ændre sin situation?

Strofe 4:

  • Lyset symboliserer oftest noget positivt, men det eneste det afslører her er grimhed og “dette vaade Fængsel”.
  • Besjæling: “Dagen griner” (den smiler ikke, men griner – sandsynligvis spottende eller hånligt)
  • Metafor: Gitter af regn (igen er regnen negativ, den understreger det fængsel jeg’et befinder sig i).

Strofe 5:

  • Jeg’et har været i Memphis i et stykke tid – “betalt kontigent til denne tilværelse af en vandkur”
    Besjæling: Verden er døv.
  • Plebejiske = Henviser til underklassen
  • Kneippkur = vandbaseret kur
  • “Hvor Skaberen er talentløs!” – humoristisk gudsopgør – her adskiller han sig til gengæld meget fra romantikken.

Strofe 6:

  • Maskinerne er tålmodige og alt det, som regnen ikke er. Han opfordrer derfor sig selv til at gøre som dem – og komme i gang.
  • Johannes V. Jensen var selv en mand, der holdt af de nye tider. Han har skrevet novellen “Maskiner” om netop dampmaskinen, der bliver vist på verdensudstillingen. Hans søster, Thit Jensen, var ligeledes moderne i sin verdensopfattelse. Hun var en af frontfigurerne i sin tids kvinderettighedskampe.

Strofe 7:

  • “surt regnvejr” – et symbol på hans liv.
  • Digtet er fyldt med besjælinger, naturen og tingene lever – men jeg’et selv er døden nær!
  • Her begynder fortælleren at forestille sig et liv i Memphis, som der brygges videre på i de kommende strofer.

Strofe 8:

  • “Plakathujende huse” – et hjemmelavet ord, der nok betyder at husene på en negativ måde er iøjefaldende, men ikke andet end blot et billede på noget andet – som plakater på væggen.
  • Han forsøger at overbevise sig selv om, at en ‘normal’, almindelig tilværelse med en kvinde er en mulighed, frem for hele tiden at længes efter noget andet.

Strofe 9:

  • Regnen ændrer karakter – den knyttes til noget positivt, fordi jeg’et forsøger at overtale sig selv.

Strofe 11:

  • Regnen beskrives kvindeligt: Syndflodsfavn (det var jo kvinden, der lokkede Adam)
  • Jorden beskrives mandligt, som noget der skal overtales (eller måske snarer lokkes) af kvinden.
  • Det kvindelige har altså fuldstændig magt over manden. Så rollerne er byttet om. Kvinden fører som en mand på dansegulvet.
  • Fallossymbol: “Svinger flåder af træer og laset drivtømmer i sine hvirvler”
  • Han forsøger altså, at overbevise sig selv om at Memphis er et ligeså godt sted som alle andre at blive, men hans argumenter virker ikke. For selvom han prøver at beskrive det positivt, lyder det ikke som et rart sted.

Strofe 12:

  • “Vil du da aldrig glemme at man lovede dig Evigheden” – en religiøs længsel.
  • Digterjeg’et forsøger at hanke op i sig selv

Strofe 13:

  • Han overvejer muligheden for at blive som de andre, starte et savskæreri og blive i byen.
  • “Hank op i gummistøvlerne” – henvisning til danaiderne, der er farlige.
  • Sphinxforladte Memphis: Åndsfortalt, ikke-gådefulde Memphis – der er ingen myter og fantastiske historier tilbage, men det er fornuftigt.
  • De mange punktummer, viser, det giver jo sig selv, hvordan sådan et liv vil blive.

Strofe 14-17:

  • Så kommer toget. Maskinen tager kampen op – en hyldest til moderniteten (typisk træk ved Johannes V. Jensen).
  • I den 3. del af digtet bruges pronomenet “vi” hvilket symboliserer at begge sider af ham kan forenes. Herved rejser han videre.

Opsummering:

Teksten rummer en række temaer: Kultur-Natur, Rejse-Blive, Kvinden-Manden, Bevægelse-Stilstand m.m. Men digtet skildrer en valgsituation – det som Kierkegaard ville kalde et enten/eller valg. Jeg’et har en eksistentiel krise, der er karakteriseret af rastløshed og tomhed. Jeg’et føler sig fanget i sin tilværelse, hvor han på det tidspunkt lever en nomadetilværelse, men ikke har fundet lykken. Han er også bange for at binde sig til en kvinde og slå sig fast ned, men leger hele tiden med tanken om begge dele. Allerede i første strofe drømmer han danaidiske drømme, hvilket man senere i digtet finder ud af at de kredser sig om at slå sig ned i Memphis.  I digtet er det netop oplagt at bruge Søren Kierkegaards begreber om æstetiker og etiker. Da det er disse to livsstadier hovedpersonen befinder sig imellem. Skal han leve efter hvad der er skønt eller efter det etisk korrekte og fornuftige?

Mulig perspektiveringer:

Modernismen:
Det er en skildring af en livskrise, men den er fremprovokeret af en helt normal situation. Michael Strunge siger ”hvert sekund kan jeg skabe mig selv”. Både dette digt og “interferens”, der er et andet Jensen digt i “Digte 1906”, indeholder en splittelse mellem forskellige viljer. Man skal hele tiden skabe sig selv (hvilket i den grad også gælder i dag). Det er altså en moderne bevidsthedsform. Identitet er ikke en fast form, men masse der hele tiden er under forandring. Digtets kaos med hensyn til strofer, rim og rytme, skal også ses som noget moderne. Der giver udtryk for noget fandenivoldskhed, og for at gøre det grimt og hverdagspræget.

Johannes V. Jensen: Maskiner:
Kan sammenlignes med Johannes andre værker, der ikke er hjemstavnstekster f.eks. ”Maskiner”, hvor maskinerne sammenlignes med Guderne. Det er hos det moderne, man fornemmer Johannes V. Jensens virkelige interesse Han er ligeså begejstret for dampmaskinen her, som han er for lokomotivet i dette digt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karen Blixen - forfatterinde og baronesse