Analyse af: Brudstykker af en landsbydegns dagbog

Der har været lidt stille på bloggen en længere periode, men vi er ved at komme i omdrejninger igen. Vi har fået læst en masse lækker litteratur, som I ikke skal snydes for derude. Dagens indlæg kommer til at handle om Steen Steensen Blichers Brudstykker af en landsbydegns dagbog (1824). I dag er Brudstykker af en landsbydegns dagbog en bog, som langt de fleste husker at have læst i gymnasiet, da den lange novelle betragtes som et af den kanoniserede Blichers bedste værker. (læs mere om Blicher her: http://camillaogkatrines.bloggersdelight.dk/2017/10/09/steen-steensen-blicher/ )

Novellen med Marie Grubbe som biperson
Novellen er dannet af dagbogsoptegnelser fra hovedpersonen Morten Vinges liv fra han er 15 år gammel i 1708 og slutter, da Morten Vinge er 60. Blicher har valgt, at dagbogen mest skal beskrive Morten Vinge ud fra de episoder i Mortens liv, hvor frøken Sophie optræder, f.eks. går der på et tidspunkt 22 år, hvor vi ikke hører livstegn fra Morten (1721-1743). Blicher henter sin inspiration til frøken Sophie fra den historiske person Marie Grubbe (1643-1718), som også H. C. Andersen, J. P. Jacobsen og Lone Hørslev senere har skrevet om).

 

Baggrunden for dagbogen
Dagbogen starter den 1. januar 1708 i Føulum og slutter sammesteds den 12. maj 1753. I begyndelsen af fortællingen er Morten Vinges højeste ønske at blive præst, hvorfor han læser latin og oldgræsk hos Hr. Søren. Modsat Hr. Sørens egen søn Jens studerer Morten flittigt. Da Hr. Søren dør, ændrer tilværelsen sig for Morten og Jens, der kommer til en herregård i Thiele, for at arbejde. For Morten betyder det, at han må opgive sin latinlæsning og dermed også sit præstekald.

Mortens møde med frøken Sophie
I dagbogsoptegnelsen fra d. 3. juni 1709 fortæller Morten for første gang om herremandens datter frøken Sophie, som han skriver således om: “det er en deilig Frøken, den Frøken Sophie! jeg har stor Glæde af at se paa hende”. I den efterfølgende dagbogsoptegnelse, gør herskabet nar ad Morten på både dansk og fransk, som de taler indbyrdes. Her skriver Morten: “Om det saa var Frøken Sophie, saa loe hun mig lige op i Øinene – det gjorde mig mest ondt”. Som man formentlig fornemmer har Morten et godt øje til frøken Sophie på trods af hendes højere klasse som adelig. For at forstå herskabet lærer morten fransk ved at lytte ved døren, da frøken Sophie får franskundervisning.
En vinterdag i 1710 skal herskabet køre kane, og Morten får lov til at stå bag på frøken Sophies. Et stort højdepunkt på kaneturen forekommer, da Morten skal styre kanen, og han næsten bliver nødt til at holde om Frøken Sophie:

“Jeg tog en Tømmestreng i hver Haand, og havde begge mine Arme omkring hende. Jeg holdt dem vidt ud, for ei at komme hende for nær; men hvergang Kanen gav et Slæng, og jeg rørte ved hende, var det ligesom jeg havde rørt ved en varm Kakkelovn”.

Selvom læseren på nuværende tidspunkt er fuldt ud bevidst om, at Morten er forelsket i frøken Sophie, indser Morten først at det er en forelskelse efter hans læsning af Ovidius’ bog Ars amoris, hvor han tidligere har troet, at han var syg. Dagbogsoptegnelsen, hvor Morten indser, at han er forelsket i frøken Sophie, er fra d. 1. maj 1710, hvor han skriver :

“Ak, jeg elendige Menneske! nu veed jeg, hvad det er, jeg feiler; Ovidius har sagt mig det, han har gandske accurat beskrevet mig min Sygdom. Dersom jeg ikke tager feil, saa hedder denne Amor, paa Dansk: Kjærlighed eller Elskov, og den jeg er charmeret udi, maa uden al Tvivl være Frøken Sophie”.

Da denne dagbogsoptegnelse er fra d. 1. maj 1710, kan den skarpe læser se, at Morten når at være forelsket i frøken Sophie i et år før han finder ud af, at det er forelskelse. Dette får Morten til at fremstå som en uvidende fortæller.

En tid går og Morten og Jens bytter værelser på herregården. Morten opnår endnu et højdepunkt i fortællingen, da han en dag, hvor Jens er på jagt, ligger på sit gamle værelse og tænker. Her sniger frøken Sophie sig ind til Morten og de er sammen. Efterfølgende er Morten lykkelig, men denne følelse fortrænges, da han finder ud af, at frøken Sophie kom for at se Jens, som har mere kvindetække end Morten. Da resten af herskabet finder ud af, at frøken Sophie er forelsket i Jens, må Jens flygte. Natten til d. 17. april 1713 har Jens også hentet frøken Sophie, som er ham klassemæssigt overlegen.

Da herremanden dør, må Morten Vinge tage afsted som svensk soldat, hvorefter der går 22 år før vi igen møder ham i 1743. Da Morten kommer tilbage til Danmark, slår han sig ned i Corselidse. Her støder han igen på Jens og frøken Sophie. De lever nu et liv på bunden, hvor Jens drikker og frøken Sophie er storsnudet og ondskabsfuld. Ligeledes har hun prostitueret sig, på trods af hendes ungdoms ynde er fortaget. Mortens ungdoms store betagelse af frøken Sophie blegner og han kan ikke bo nær dem på Falster, så Morten Vinge rejser tilbage til herregården Thiele, hvor han efter et par år bliver degn i Thiele og Vinge.

På den måde ser man, hvordan Morten Vinges liv i høj grad præges af frøkens Sophies tilstedeværelse, selvom det er den mere frembrusende Jens, som vinder frøken Sophie. Ligeledes ser man frøken Sophies fald fra adelsdame til et liv på bunden af samfundet på Falster.

Dette var første halvdel af analysen af Brudstykker af en landsbydegns dagbog. I kan glæde jeg til næste halvdel, som kommer snart.