Vi er i fuld gang med at lægge nye planer for vores samarbejde. Vi er spændte og entusiastiske! Så hold øje, for vi arbejder løs, og der kommer blandt andet snart et tema Lars von Trier.

Det er ingen hemmelighed, at vi her på bloggen er vilde med Mumitroldene, og begge samler på både Mumibøgerne og Mumikrusene. De hvide flodhesteagtige trolde har trængt sig ind i hele verdens bevidsthed, siden Tove Jansson skabte Mumiuniverset i 1945, og sidenhen er Mumitroldene vokset til en verdensomspændende succes, hvor folk særligt samler på Mumikrusene, som har motiver fra de populære bøger.

                                             På billedet ses to Mumikrus med motiver fra Mumibogen Troldvinter

Mumitroldene forbindes ofte med nostalgi.

For de fleste voksne mennesker er Mumitroldene ofte forbundet med barnlig nostalgi, da de fleste har set tegnefilmene fra 1990’erne som barn. Men hvis man griber fat i en af bøgerne, er der meget, som både er sjovt for børn og for voksne. For mange voksne vil figurerne indeholde træk, som vi kan genkende fra os selv og vores bekendte. F.eks. fremstilles Snorkfrøkenen som meget forfængelig, mens Mumimor ses som den moderlige type, som skaber tryghed og går op i hjemlig hygge. Mumi ses som en godhjertet og nysgerrig mumitrold, mens den populære figur Lille My kan have sine humørsvingninger, da der sjældent er langt mellem hendes hidsige side og hendes glade side. Mange har også et svagt punkt for Mumis bedste ven, som er Mumrikken, som karakteriseres som vagabonden, som udformer filosofiske tanker, imens han fisker.

Er fortællingerne om Mumitroldene også for voksne?

Som tidligere nævnt vil de fleste voksne have et nostalgisk forhold til Mumitroldene, og mange voksne har først læst Tove Janssons bøger om Mumitroldene som voksne, ligesom det gør sig gældende for os. Bøgerne og tegneserien (som Tove Jansson også startede, hvorefter hendes bror Lars Jansson fortsatte den) tager udgangspunkt i dilemmaer, som mange ser som almengyldige. I tegneseriens første del skal Mumi lære at sige nej, hvilket mange mennesker til dags dato stadig kæmper med.

Billedet er fra den første bog fra tegneserierne.

Sammen med disse almengyldige problemer er bøgerne spækket med fantastiske billeder og ligeså flotte og sjove fraser. I bogen Troldvinter forekommer der masser af disse fraser f.eks. fortælles der, hvordan Mumi får vinterpels på en undrende måde: “Uden at Mumitrolden vidste af det, besluttede hans fløjspels sig til at vokse. Den satte sig for lidt efter lidt at blive til en pels, der kunne bruges om vinteren.”
For den voksne læser vil dette være en flot beskrivelse af fænomenet vinterpels, men et barn kan se det som en nærmest magisk hændelse. I samme fortælling om Mumitroldene vil Mumi have forklaret, hvad sne er, da Mumitroldene altid sover om vinteren:

“”Fortæl mig om sneen,” sagde Mumitrolden og satte sig i Mumifars solblegede havestol. “Jeg forstår den ikke”. “Det gør jeg heller ikke,” sagde Too-ticki. “Man tror, den er kold, men hvis man laver et snehus af den, bliver den varm. Man synes, den er hvid, men somme tider bliver den rosenrød og somme tider blå. Den kan være det blødeste af alt, og den kan være hårdere end sten. Intet er sikkert.” 

Her kommer Too-tickis forklaring af sneen til at fremstå nærmest som poesi. Den nordlige natur er ligeledes skildret meget poetisk: “Aftenhimlen var fuldstændig grøn, og hele verden så ud, som om den var lavet af tyndt glas. Stilheden var fuldkommen, og fint tegnede stjerner lyste frem overalt og spejlede sig i isen. Det var frygtelig koldt.” På den måde har Tove Jansson indskrevet masser af beskrivelser i hendes bøger, både af den verden vi kender, og af den verden, hvor Mumitroldene er kendte, som vil tryllebinde den voksne læser, sammen med hendes formidable sprog og flotte billeder. Samtidig med, at hun bruger et meget poetisk sprog til at beskrive fænomener, som vi bl.a. forstår som nordlys, bruger hun ligeledes humor, da hun bl.a. omtaler væsenet “et evakueret pindsvin”, som er forklaret nederst på siden således: “Et evakueret pindsvin er et pindsvin, der mod sin vilje er blevet flyttet fra sit hjem og ikke engang har nået at få tandbørsten med sig.” Kommentarer som denne viser, at Tove Jansson forstår at bringe både humor, eksistentielle spørgsmål, flot sprog og nogle elskelige væsener med ind i et univers, som langt de fleste elsker. I et senere indlæg på bloggen vil vi tage hul på, at beskrive de eksistentielle spørgsmål, som opstår i Mumiunvierset.

Som det ses på billedet var vi så heldige at opleve udstillingen om Tove Janssons liv på Gl. Strand Kunstmuesum i København for et års tid siden.

Man kan formentlig høre på tonen i dette indlæg, hvis man ikke allerede har smugkigget på vores Instagramkonto https://www.instagram.com/camillaogkatrines/?hl=da, at vi er svært glade for Mumitroldene, og vi glæder os til, formentlig snart igen, at beskæftige os mere med Mumiuniverset.