Ludvig Holberg – Komiker og oplysningsmand

Ludvig Holberg (1684-1754) er født i Bergen (dengang hørte Norge og Danmark sammen) og er den ældste af de danske kanonforfattere. Han er født i en militærfamilie, men bliver uddannet i både filosofi og teologi på Københavns Universitet. En af Holbergs mærkesager er kvinders rettigheder, alligevel ender han sine dage som ungkarl og efterlader sin arv (der slet ikke er så lille) til Sorø Akademi og støtter denne vej igennem også oplysning efter sin død.

Komedierne

Holbergs forfatterskab bevæger sig over mange genrer men de, han særligt er kendt for, er hans komedier og epistler.

Blandt komedierne er “Jeppe paa Bjerget” og “Erasmus Montanus”, som begge er meget populære. Men fælles for Holbergs komedier, som er 26 selvstændige værker, er at de ofte:

• Har en hovedperson, der er en antihelt
• Hovedpersonens dårlige træk skildres ofte meget overdrevent
• Har et stærkt moralsk budskab
• Hylder fornuften og det moderate
• Skildrer den tid Holberg tilhører, det betyder også at nogle af de moraler og idealer han fremhæver måske virker forældede i dag
• Har karakterer der går igen i andre af hans komedier

Oplysningstid

Holberg indskriver sig i oplysningstiden, som er den tid der efterfølger pietismen og går forud for romantikken i dansk litteratur. En af forudsætningerne for oplysningstiden er, at der sker mange revolutionerende naturvidenskabelige fremgang. Det er blandt andet i århundredet inden, at Newton laver sine 3 love.

Karakteristisk for oplysningstiden er:

• En stærk tro på det rationelle og fornuftsbaserede
• En skepsis overfor kirken og religionen som autoritet
• At man mener, at mennesket selv er i stand til at forstå og erkende virkeligheden vha. oplysning, det er derfor ikke afhængig af kirkens påbud.
• Kritik overfor vante tankemønstre