Langt de fleste unge mennesker har stiftet bekendtskab med fænomenet Paradise hotel- et realityprogram som tv3 gang på gang sender. Derfor drejer denne uges medietorsdag sig også om dette populære program. Som de fleste andre realityshows bygger Paradise Hotel på et plot, hvor det er det menneskelige eksperiment er i centrum i det falske forudsætninger for det sociale. Prograqmmerne bruger tid, udfordring og fristelser til at gøre programmerne mere spændende.

Spillet i programmet handler om at vinde præmien på 500.000 kr. sammen med sin partner. Til at starte med bliver fem piger og fem drenge anbragt på et luksushotel i Mexico, hvorefter spillet begynder. En for en stemmes deltagerne hjem, hvorefter det ender med, at kun et par står tilbage og skal bestå troskabstesten, for at parret kan dele pengepræmien.

Programmet som et spil

Programmet Paradise Hotel er bygget over et plot, hvor der kræves, at producenterne af programmet hele tiden skaber nye muligheder i spillet. Ofte ser man at det bliver vildere og vildere plots, hvilket bland andet ses i de første afsnit af den nyeste sæson (2017), hvor de af deltagerne skal indgå et giftemål på første dag. Flere gange i løbet af en sæson gør deltagerne i Paradise Hotel hinanden opmærksom på, at det er et spil, f.eks. hører man i flere sæsoner spillerne bruge en spilmetafor, hvor de siger: Vi spiller jo spillet, vi er jo ikke på badeferie”. Ligesom spillerne bruger spilmetaforer gennem programmerne, bruger planlæggerne også motiver som belønning og straf – dette ses f.eks., da vinderen af miss Paradise vinder en belønning. For at skabe spænding for seerne krydres spillet med masser af intriger, ligesom begivenheder som f.eks. miss Paradise og mr. Paradise tillægges stor værdi. Gennem serien ser man, at musikken i høj grad skaber spænding.

Genren i Paradise Hotel

Programmet Paradise Hotel spiller på flere genrer, f.eks. ses en snert af dokumentargenren, når man ser interviews med deltagerne. Sideløbende er introen til programmet opbygget ligesom en tv-serie til unge mennesker. her ses en tredeling af skærmen, hvor der vises forskellige billeder af de medvirkende, samtidig med, at deres navn bliver nævnt.
Deltagerne er ligesom i flere ungdomsserier udelukkende nævnt ved fornavn. Introen spiller på det seksuelle, samtidig med ungdomsserien, hvor man ofte ser personerne præsenteret i en tredelt skærm ligesom i Paradise Hotel, mens karakterene er nævnt med fornavn som om det er en rolle de spiller.

Gennem programserien er der et fokus på opdelingen mellem kønnene, ligesom deltagerne betegner sig selv og deres medspillere som drenge og piger, som om der er tale om voksne mennesker.

I dag har vi fokus på begreber inden for danskfaget.

Alliteration: Bogstavrim. Ses fx overalt i “Nat i Berlin” af Tom Kristensen: “Løberen, den røde, bløde/Langs den mørke korridor” 

Besjæling: Dette begreb bruges ofte inden for billedsprog, hvor dyr, planter eller genstande tillægges menneskelige egenskaber. Dette ses ofte i tidsperioden romantikken (læs om denne strømning her). Et konkret eksempel, hvor besjæling bliver brugt er i H. C. Andersens eventyr “Toppen og bolden”.

Dualisme:  Et begreb der bruges om to uforenelige ting. Ses ofte i romantikken hvor der i perioder skelnes mellem den åndelige og den materielle verden, kroppen og sjælen og det menneske som andre ser og skyggesiden af individet.

Genre: En genre handler om, hvordan man inddeler tekster i kategorier alt efter form og handling i fortællingen. Eksempler på genrer er eventyr, fantasy, lyrik og gyserhistorien.

Genrehybrid: Når et værk er en blanding af to eller flere genrer.

In medias res: Dette begreb bruges, når en fortælling starter sin handling midt i begivenhedernes gang uden at forklare, hvad der er gået forud i fortællingen.

Intertekstualitet: Når man siger, at tekster har intertekstuelle træk, henviser man til, at teksten, som man læser refererer til andre tekster enten direkte (implicit) eller indirekte (eksplicit). På den måde kan en tekst skrive sig ind i en kontekst, hvor der forekommer andre fortællinger, der bl.a. kan minde om ens tekst enten sprogligt eller litterært. Hvis der forekommer direkte citater fra andre tekster er dette implicitte referencer. Intertekstualitetsbegrebet er dermed med til at understrege teksters historicitet. Intertekstualitetsbegrebet ses bl.a. brugt i Charlotte Weitzes fortælling Villy, som eksplicit refererer til eventyret om den lille rødhætte.

Komposition: kompositionen i en tekst handler om tekstens opbygning. Er den skrevet i strofer? er den skrevet i prosa? eller forekommer der andet end tekst, som f.eks. billeder, avisartikler eller lignende?

Pseudonym: Når en forfatter udgiver bøger i et andet navn end sit eget. Dette er Karen Blixen særlig kendt for, da hun udgav flere bøger under pseudonymet Isak Dinesen.

Romantikken: En strømning i dansk litteratur og malerkunst. Ofte er den opdelt i tre dele, som vi har beskrevet i dette indlæg, som kan læses her.

Romantismen: En periode i den sene romantik. Fokus på det interessante: Erotik, gys og sociale konflikter.

Et fint sted at starte, hvis man skal arbejde med en tv-/internetserie som SKAM er ved at undersøge, hvad der gør den speciel. En kompositorisk analyse vil nemlig vise, at SKAM er overraskende traditionel i sin opbygning (brug fx aktant- og/eller berettermodellen eller kig på seriens temaer – de er alle set før). Alligevel er der visse ting, der gør serien anderledes, blandt andet den måde, hvorpå serien skaber autenticitet, som er det, vi vil fokusere på i dag. Autenticitet er et begreb, der dækker over den måde, hvorpå der skabes virkelighedsfornemmelse i et værk – altså hvordan det virker autentisk. Her skelner man typisk mellem 2 begreber:

• Immediacy: Er ofte traditionelle fiktionsprogrammer, hvor man skal glemme, at der er et filmhold bagved, og det hele så at sige er opstillet, dette ses typisk i de normale hollywoodfilm.
• Hypermediacy: Er en strategi i blandt andet journalistiske programmer, hvor eksponeringen af produktionen (fx mikrofon, interviewer osv.) er medvirkende til en fornemmelse af autencitet.

Dette er meget interessant i forhold til SKAM, for den bruger ikke kun en af disse strategier, selvom man ellers skulle synes at de umiddelbart udelukker hinanden. For når store gule bogstaver bryder billedet, når Eva og Jonas skændes, men vi kun kan høre trafikken, når kameraet er lidt ustabilt og når vi ser William og P-Chris, der i slowmotion går gennem skolegården til tonerne af Illest Motherfucker Alive er det alt sammen  eksempler på hvordan grænsen mellem de to er utydelig. Lad os tage et eksempel

Gule Blokbogstaver

De gule blokbogstaver, der hver repræsenterer begyndelsen på et uploadet afsnit på nrk.no er dobbelttydige. Mens overskriver som fx “10 år senere” ikke er usete i Hollywoodfilmen, er disse alligevel anderledes. De angiver nemlig en realtid mellem virkelighed og serie. Så når Isak ligger på sit kollegieværelse kl. 24 og ikke kan sove, så er det også kl. 24 hos seeren (i hvert fald hos den engagerede fan, der er hurtig til at opdage de nye uploads). Det vil sige, at på en og samme tid brydes der med fortællingens univers og dermed immediacy-autenticiteten, men i sig selv skaber dette brud også autenticitet, da det understreger realisme-effekten, at karakterens nat og dag. hverdag og weekend og skoletid og fritid falder sammen med vores.

Det samme kan i princippet siges om utallige ting i SKAM universet, så vi snupper lige et eksempel til:

De sociale medier og splitscreen

SKAM er flittig bruger af splitscreen-funktionen, hvor vi dels ser det narrative plan (karaktererne og deres omgivelser) og dels ser deres sociale medier. Udover, at dette rent tematisk har en betydning, idet det skildrer en ‘Generation Z’ der hele tiden er på arbejde for at vedligeholde og skabe sociale relationer, har det også en funktion af at skabe autenticitet. Karakterne agerer som vi – deres jævnaldrende gør. De eksisterer mange steder, og er mange udgaver af sig selv. Når vi ser Isaks browserhistorik eller hans profil på Grindr er han en anden, end han er på Instagram, hvor han uploader billeder med teksten: “”IF YOU DON’T REMEMBER HER NAME IN THE MORNING TAKE HER TO STARBUCKS”. Med andre ord er det realistisk, for alle filtrerer og forsøger at styre det billede som man giver omverdenen. Men det sker igennem en brydning med immediacy. Vi vågner som seere pludseligt op, og husker at vi ikke fysisk er tilstede, men at vi sidder hjemme i stuerne og ser fjernsyn. For der sker en umiddelbar brydning med realismen, da halvdelen af vores udsyn bliver en svævende messengersamtale.

Derfor kan man altså sige, at SKAM er anderledes i sit forhold til at skabe autenticitet, serien adskiller sig og  låner på samme tid af både hollywoodfilmen og dokumentaren.

Men da det er svært, at indkapsle et så stort emne i et enkelt indlæg, skal i være velkomne til at stille spørgsmål. Vi besvarer gerne.

Dertil er der vidst kun 1 ting at sige: Go team Evak!!!

Blicher og Brudstykker fra en lansbydegns dagbog

Steen Steensen Blicher (1782-1848) er mest kendt for hans novelle “Hosekræmmeren” og for teksten Brudstykker af en landsbydegns dagbog. Man regner i dag særligt Blichers Brudstykker fra en landsbydegns dagbog som bidragende til prosagennembruddet sammen med Poul Martin Møllers En dansk students eventyr, da begge tekster hører hjemme under den poetiske realisme som fremkom omkring 1824. Ligeledes præsenterer Blicher en ny fortællestil i Brudstykker fra en landsbydegns dagbog som blev moderniserende for dansk prosa, da han i denne roman indtager en personaliseret jeg-fortæller. I denne forbindelse kan man den personaliserede jeg-fortæller, da fortælleren af historien er et jeg, som er meget personligt involveret i de begivenheder som forekommer i fortællingen, at det bliver hans egen historie, som fortælleren fortæller. Det vil altså sige, at fortælleren og hovedpersonen i romanen/ novellen smelter sammen. Dette ses også i Blichers kendte novelle Hosekræmmeren, hvor fortælleren i novellen ser fortællingen på afstand, men samtidig lader Blicher sin betagelse af den kvindelige hovedrolle skinne tydeligt igennem, hvilket påpeger Blichers fælles træk med fortælleren i novellen.

Blicher og hans andre værker

Steen Steensen Blicher var præst på Falster, men skrev ofte for at holde gæld fra døren, derfor var det langt fra alle Blichers værker som var gode. I eftertiden ses fire af hans værker som gode, nemlig: Brudstykker fra en landsbydegns dagbog, Hosekræmmeren, Sildig opvågen og Præsten fra Vejlby. Da Blichers hus var forpagtet og ægteskabet til hans kone gik dårligt, vagabonderede han i perioder på´den jyske hede, som sidenhen kom til at fylde en del i hans værker, bl.a. i Hosekræmmeren.

Kendetegn for Blichers skrivestil

• Der forekommer en indskudt fortæller i stort set alle Blichers noveller.
• Blicher gør brug af dialektdigtning, da han er den første til at nedskrive jysk dialekt.
• Flere af Blichers værker hører med al tydelighed hjemme under romantismen, som du kan læse om i dette indlæg.

Romantikken er en periode i dansk litteratur, der ca. forløber fra år 1800-1870. Selve romantikken som begreb knytter sig til den romantiske følelse af skumringstid, harmoni, skønhed og virkelighedsflugt. Romantikken er nemlig en modsætning til hverdagslivet og de dertilhørende problemer. Rent historisk kan man se perioden som en reaktion på den samfundskritiske rationalisme i 1700-tallet (som vi kender fra oplysningstiden), der ville ændre verden. Romantikken er ligeledes en reaktion på den danske stats krise. Starten af 1800-tallet var nemlig præget af Englands angreb mod hovedstaden, staten der gik bankerot og tabet af Norge. Den romantiske kunst og litteratur skildrer dog et helt andet verdenssyn, man siger ofte om denne tid: Hvad udad tabes, skal indad vindes, hvilket betyder, at man vender sig væk fra den ydre verden, hvor der hele tiden sker dårlige ting, og fokuserer istedet på den mere indre mening med tilværelsen.

1800-1807: Den tidlige romantik – Nyplatonisme og universalromantik

Hermed opstår der også to modsatrettede tendenser i litteraturen – og her skal vi holde tungen lige i munden. For når man skelner mellem den reelle og den ideelle verden, opstår der et dualistisk verdenssyn, hvor alt er opdelt i to. Dette kaldes for nyplatonismen. Her opfatter man den åndelige (den ideelle verden) og den verdslige verden (verden som den faktisk er, med krig, menneskelige fejl, synd osv.), som to ting, der ikke kan forenes. Det samme ses med adskillelsen mellem kroppen og sjælen i mennesket selv.

Modsat dette er den universalromantiske tradition, som blandt andet Adam Oehlenschläger indskriver sig i. Ideen er her, at naturen er én organisme, hvori alt er. Ting er ikke opdelt, for ånd strømmer igennem alt, og dermed hænger alt på sin vis sammen. Derfor hylder man også i denne tid mennesket med fantasi, visioner og drømme, for det er netop personer som disse, der kan se denne sammenhæng i verden. Hermed er romantikken også et opbrud med oplysningstiden, hvor fokus alene lå på fornuften.

1815-1850: Biedermeier

Biedermeier-perioden er særdeles kendt i både litteraturen og billedkunsten. Det er primært en strømning der ses hos det bedre borgerskab, og her er helt centrale nøgleord: Hygge, hjemmet, det trygge og familien. Derfor er det også typisk disse ting, der skildres. Litteraturen er blottet for politiske stridigheder, udefrakommende og store problemer. I billedkunsten ses parallelle tendenser. Her er motivet ofte familieportrætter i hjemmet. Hvis familien er i færd med noget, er det hverdagslige ting, og er der vinduer i billedet (hvilket der ofte er, fordi de er symbol på et grænseland), er de ofte godt dækket til af gardiner, blomster og andet nips i vindueskarmen.

Indenfor biedermeierperioden er særligt Christian Winther og H.C. Andersen vigtige forfattere, selvom de også skriver indenfor andre litteraturtraditioner.

1830-1870: Den sene romantik – romantismen

Romantismen er en del af den sene romantik. Her sker en masse interessante ting og teksterne fra denne periode adskiller sig ofte meget fra de andre romantiske tekster. Man vender en smule tilbage til splittelsen fra nyplatonismen, men denne gang er det også med et uhyggeligt og seksuelt præg. Mennesket er ikke længere en del af naturen, som det ses i universalromantikken –  tværtimod – og det medfører en splittelse og fremmedgørelse i individet, ikke bare i forhold til de ydre omstændigheder, men også indeni. Derfor opstår der, hvad der kaldes for en skyggeside, der rummer alt det, som ikke normalt vises frem, blandt andet drifterne, sociale konflikter og lyster. Litterat Sven Møller Kristensen påpeger, at romantismen er en konsekvens af, at det er svært at få alle de ydre påvirkninger til at passe ind i den verdensopfattelse, man har, og harmonien er stærkt truet. Dette medvirker, at mennesket i højere grad er overladt til sig selv, og ikke længere opfattes som en del af den altomfattende organisme. Herved bevæger man sig til en mere dualistisk opfattelse af verden, hvor mennesket konstant er i en vekslen mellem livskraft og livslede. Noget Sven Møller Kristensen mener, at man kan lindre for en tid igennem randoplevelser. Disse får også plads i litteraturen i form af kontraster, gys, nihilisme og erotik. Så hvor Biedermeier dyrker det trygge og harmoniske, dyrker romantismen det melankolske og det splittede. Dette er tendenser, der ses især blandt landets yngre forfattere bl.a. H.C. Andersen, St. St. Blicher, Emil Aarestrup og Carl Bagger.

Opsummerende kan romantismen altså beskrives ud fra ét nøgleord – nemlig det interessante, hvilket dækker over alt det, som normalt ikke skildres i kunsten – alt det mørke, uhyggelige og seksuelle. Dette medfører at selviscenesættelse bliver centralt, fordi der er visse sider af en selv, som man ikke lader andre se.