Adam Oehlenschläger (1779-1850) der er den andenældste kanonforfatter indskriver sig i den litterære periode, der kaldes for romantikken. Som efternavnet antyder er Oehlenschlägers familie fra Slesvig. Modsat mange andre af de danske kanonforfattere er Oehlenschläger uden nogen længere uddannelse. Med mislykkede karrierer både som skuespiller og købmand og en studentereksamen, som han har kæmpet sig igennem, i baggagen, lykkedes det ham at komme ind på jurastudiet, som han dog heller ikke gennemfører, da han endeligt finder sin plads indenfor digtningen. Hans forfatterskab er siden karakteriseret af et tæt samarbejde med Henrik Steffens, der i flere henseender har inspireret hans forfatterskab. Blandt Oehlenslägers største værker er: “Guldhornene” og “Sanct Hansaften Spil”, der begge er at finde i Digte (1803) (bemærk lige hvordan Johannes V. Jensen desuden skaber en interteksutel reference ved at kalde en af sine digtsamlinger for Digte (1906)) og “Alladin” har for alvor placeret Oehlenschläger blandt alletiders bedste digtere i Danmark.

Man kan ofte genkende Oehlenschlägers forfatterskab ved:

• At det er nationalromantisk (det er jo fx ham, der har skrevet den danske nationalsang Der er et yndigt land)
• At han hylder kongen og kirken
• Indenfor romantikken skelner man ofte mellem dualisme og organismetanke. Det er filosofiske begreb, der ikke sådan kan gøres enkle. Vi vil alligevel forsøge. Begreberne vedrører hvorvidt ting skal ses som sammenhængende eller adskildt fra hinanden (fx krop/legeme, det jordiske/det guddommelige osv.). Her er Oehlenschläger klar tilhænger af at alt ting hænger sammen, altså organismetanken, som hører ind under universalromantikken. Dette betyder også, at han mener at det guddommelige gennemstrømmer alt det menneskelige. Det indebærer også, at man ofte vil se en besjæling af naturen i hans digtning.
• Bruger ofte mange forskellige former for metrik (rytme) og rim. Han bruger både den klassiske rytme, men inspireres også af rytmer overleveret fra middelalderen og renæssancen.
• Mange adjektiver (tillægsord)

Som den skarpe læser formentlig har regnet ud, ud fra forrige bloginlæg (som kan læses her), starter vi ud med at skrive om kanonforfatterne. Meget kan siges om disse forfattere, men de er nærmest ikke til at komme udenom i danskundervisningen i både folkeskolen og i gymnasiet. Kanonen blev dannet i 2004 efter flere forslag fra Torben Weinrich, som er professor inden for børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Dette resulterede i, at man endte med at have tre forskellige kanoner – en til folkeskolen, en til gymnasiet og en fælles kanon.

Argumenter for kanonen:

• Alle elever har mødt flere af de samme forfattere gennem deres skoletid og får dermed del i samme kulturelle dannelse.
• Det er en fordel, når eleverne skal starte på f.eks. gymnasiet, da de dermed burde kende til de samme forfattere.
• Kanonforfatterne er på flere områder elementære for dansk litteraturhistorie.
• Da det kun er kanonforfatterne, som er bestemt af kanonudvalget, giver det den enkelte lærer mulighed for frit at vælge mellem teksterne af disse forfattere.

Ulemper ved kanonen:

• Nogle forfattere ses hurtigt som vigtigere end andre
• Det giver den enkelte lærer mindre frihed til at bestemme, hvad der skal læses i undervisningen.
• Kanonforfatterne kan hurtigt optage meget plads i den undervisning, som også skal indeholde sprog og medier, og nyere litteratur. Dermed sætter det krav til den enkelte lærer om at være kreativ, og f.eks. bruge Martin A. Hansen til at snakke om ældre medier, da hans meget kendte roman Løgneren først udkom som radiospil.
• Det er et spørgsmål om kanonen skal fornyes snart? Siden kanonen trådte i kraft er der kun ændret to forfattere i kanonen selvom der er gået 13 år.

Som I kan se, er der både fordele og ulemper ved kanonen, men som det er nu, må vi have et ekstra fokus på de 20 kanonforfattere.

Ludvig Holberg (1684-1754) er født i Bergen (dengang hørte Norge og Danmark sammen) og er den ældste af de danske kanonforfattere. Han er født i en militærfamilie, men bliver uddannet i både filosofi og teologi på Københavns Universitet. En af Holbergs mærkesager er kvinders rettigheder, alligevel ender han sine dage som ungkarl og efterlader sin arv (der slet ikke er så lille) til Sorø Akademi og støtter denne vej igennem også oplysning efter sin død.

Komedierne

Holbergs forfatterskab bevæger sig over mange genrer men de, han særligt er kendt for, er hans komedier og epistler.

Blandt komedierne er “Jeppe paa Bjerget” og “Erasmus Montanus”, som begge er meget populære. Men fælles for Holbergs komedier, som er 26 selvstændige værker, er at de ofte:

• Har en hovedperson, der er en antihelt
• Hovedpersonens dårlige træk skildres ofte meget overdrevent
• Har et stærkt moralsk budskab
• Hylder fornuften og det moderate
• Skildrer den tid Holberg tilhører, det betyder også at nogle af de moraler og idealer han fremhæver måske virker forældede i dag
• Har karakterer der går igen i andre af hans komedier

Oplysningstid

Holberg indskriver sig i oplysningstiden, som er den tid der efterfølger pietismen og går forud for romantikken i dansk litteratur. En af forudsætningerne for oplysningstiden er, at der sker mange revolutionerende naturvidenskabelige fremgang. Det er blandt andet i århundredet inden, at Newton laver sine 3 love.

Karakteristisk for oplysningstiden er:

• En stærk tro på det rationelle og fornuftsbaserede
• En skepsis overfor kirken og religionen som autoritet
• At man mener, at mennesket selv er i stand til at forstå og erkende virkeligheden vha. oplysning, det er derfor ikke afhængig af kirkens påbud.
• Kritik overfor vante tankemønstre

Hej! Vi hedder Camilla og Katrine, og vi vil gerne byde jer allesammen velkommen til vores blog.

På bloggen vil vi analysere forskellige danske tekster, billeder og film, anmelde bøger og ellers bare chille med jer derude. Hvis I har nogle spørgsmål til tekster, billeder eller os, er I velkomne.

Altså handler vores blog primært om litteratur og medier. Vi har nemlig begge læst dansk på Syddansk Universitet og beskæftiger os derfor meget med dette. Derfor er bloggen tiltænkt som et frirum, hvor vi kan beskæftige os med det vi allerbedst kan lide.

Så grib jeres yndlingsbøger, hyggesokker og en god kop te og læs videre på bloggen.