Filmteknisk analyse af Riget i relation til Dogme ’95

Nu hvor SRP-stressen formodentligt er ved at tage til hos landets 3.g’ere, vil vi komme med et oplagt forslag til et værk, der omhandler sammenblandingen af to vidt forskellige områder – det humanistiske og det naturvidenskabelige. Ud fra et rent danskfagligt perspektiv er Riget dog også i sig selv yderst interessant – og så kan hele serien endda ses gratis på DR Bonanza!

Stilistisk og filmtekniske virkemidler: 

Når vi kigger på de stilistiske og filmtekniske virkemidler i Riget, må vi se det i lyset af, at Lars von Trier året efter seriens første sæson nedsætter 10 regler, der markerer et vendepunkt i hans karriere: Dogme 95.

Lars Von Trier skaber i 1995, sammen med instruktøren Thomas Vinterberg, 10 regler, der har til formål at skabe et opgør med de “sminkede” film, som vi typisk kender dem fra Hollywood. For disse kræver store budgetter og skal nå ud til mange mennesker – de skal altså tale til den brede smag. Problemet med disse film er dog, for Lars von Trier, at de fjerner hele det kunstneriske projekt i filmskabningsprocessen og bliver istedet transformeret til en vare. Kort sagt: Lars von Trier mener at filmindustrien har bevæget sig fra at skabe kunst til at skabe penge, derfor nedsættes de 10 regler, der sammen kaldes for Dogmereglerne, som har til formål at give afkald på de tekniske og dramaturgiske hjælpemidler, således at filmproduktionen har friheden (og økonomien) til at koncentere sig om historien i sig selv.

Vi vil nu kigge på de 10 dogmer i relation til Riget: 

1. Optagelserne skal foregå på location. Rekvisitter og scenografi må ikke tilføres. (Hvis en bestemt rekvisit er nødvendig for en historie, må en location vælges hvor denne rekvisit forefindes.)

Riget er delvist optaget på Rigshospitalet og i kulisser hos DR. Men Trier og resten af settet har arbejdet hårdt for, at så meget som muligt, er filmet on-location. Blandt andet har Trier instrueret store dele af serien fra en skurvogn via walkie-talkie, fordi han har været angst for små rum og hospitaler. 

2. Lyden må aldrig produceres adskilt fra billedet eller omvendt. (Musik må altså ikke anvendes med mindre det forefindes på optagelsesstedet.)

Serien bruger meget reallyd, men benytter sig også af stemningsmusik (ex. s.1.e.3; 38:27), effektlyd (ex. s. 1. e. 3; 1:09:00) m.m.

3. Kameraet skal være båret. Al bevægelse eller stilstand, der kan opnåes i hånden, er tilladt. (Filmen skal ikke foregå, hvor kameraet står, men der skal filmes, hvor filmen foregår.)

Hvilket har bevirket at der kan filmes fra alle 360 grader. Dette medfører et brud på det man kalder for 180-graders-reglen, som betyder at man kun må filme på én side af en akse mellem to agerende personer. 

4. Filmen skal være farvefilm. Lyssætninger accepteres ikke. (Hvis der er for lidt Iys til exponering, må scenen udgå eller en enkelt lampe påmonteres kameraet.

Serien er primært filmet i naturligt lys fra kulisserne. 

5. Optisk arbejde, såvel som filtersætning af filmen er forbudt.

Dette brydes der med i Riget, hvor mange scener ses i et sephia-agtigt-filter, negativer og øjeblikke i sæson 2 er præget af en colorgrading i grønne og sorte nuancer (se nedenfor)

6. Filmen må ikke indeholde overfladisk action. (Mord, våben etc. må ikke forekomme.)

Serien benytter sig kun af den action der er nødvendig for plottet. Derudover gøres ikke brug af overdrevne og overfladiske effekter. Alt fra filter til perspektiver og handlingsplan spiller en vigtig rolle for grundfortællingen. 

7. Tidsmæssig og geografisk fremmedgørelse er forbudt. (Det vil sige, at filmen foregår her og nu.)

8. Genrefilm accepteres ikke.

Serien er en genrehybrid, som både indeholder spor af spøgelseshistorien, hospitalssoapen, krimien og komedien. 

9. Filmformatet skal være Academy 35mm.

10. Instruktøren må ikke krediteres.

Lars von Trier krediteres i Riget og så indgår han også i både en epilog og prolog, så dette punkt overholdes absolut ikke i serien. 

Øvrige kommentarer til klippeteknikken i Riget:

Helt generelt kan man sige om Triers klippeteknik i Riget, at den er karakteriseret af:

• Krydsklipning (mellem parallelle handlingsforløb) – ofte i slutningen af hvert afsnit
• Lovecutting – Trier benytter sig af den klippeteknik der kaldes for Lovecutting, det betyder at man ikke går op i kontinuiteten. Man filmer derfor 100% efter hvor dramatikken og udtrykket fungerer bedst. Derfor kan man steder i serien opleve, at karaktererne pludselig har skiftet plads i løbet af 2 klip.
• Højt klippetempo – Der skiftes ofte mellem forskellige indstillinger og beskæringer.
• Særlig zoomteknik – Serien benytter sig ofte af en zoom-teknik, der har til formål at skabe en chok-effekt hos seeren. Der zoomes hurtigt og i store ryg ind på en person eller en genstand – ofte ledsaget af underlægningsmusik. Eksempeltvist da Fru Drusse får øje på Mary på Bondos kontor (s.1, ep. 3)

Alle disse brud med den mainstream klippeteknik og kontinuiteten har det formål i serien, at det understøtter den sindsstemning der er. Det virker psykologisk foruroligende og kan enkelte gange give en decideret chokeffekt. Dette ses særligt når klipningen understreges af effektlyd.

Fugle- og frøperspektiv med tematisk betydning

Ligesom Lars von Trier er stor tilhænger af et eksperimentere med klipning og beskæring, så ses der også mange utraditionelle vinkler og markante perspektiver i serien. Vi vil dog fokusere på 2 tendenser, og hvordan disse hører sammen.

Trier gør nemlig brug af en helt speciel teknik – der kobler de filmtekniske virkemidler og seriens temaer sammen.

• Fugleperspektivet kobles sammen med den åndelige verden. Vi ser fx ofte Rigshospitalet foroven i et establishing shot. Sammen med hele trækfugleanalogien, som desuden også er titlen på seriens 6. afsnit, gøres det klart at ånderne svæver omkring Riget som trækfugle. Et andet tydeligt eksempel er Fru Drusse, der i elevatoren, i seriens første afsnit, hører barnegråd – fra den åndelige verden – her bruger Trier sin karakteristiske zoomteknik til at vise Drusse fra et gradvist mere markant fugleperspektiv. Fru Drusse, der fungerer som et slags medium, siger også, da hun indlægges oppepå neurokirugisk afdeling, at “Det er meget svært at komme ind her” – altså til det sted hvor det åndelige gør sig til kende og eksisterer.

 

• Frøperspektivet kobles derimod ofte sammen med den materielle verden. Ligesom Krogh, der omfordeler alle tingene nede i kælderen. Et åbenlyst eksempel er Doktor Helmer. Han er en videnskabens mand, der kun erkender det, som han kan måle og veje. Men interessant i forhold til seriens temaer er, at han jo tager fejl. For det åndelige eksisterer – hospitalet er bygget på blegedammenes jord, og der sker uforklarlige ting alle steder. Derfor bliver Helmer den dumme – og dette er interessant. For serien bytter om på konventionerne. Hjernekirugen er den dumme, der ikke forstår, og de udviklingshæmmede i kælderen er dem, der har det narrative overblik og kan forklare seeren, i et poetisk sprog, hvad vi ikke forstår – de siger fx: “de skærer i erindringen, men gemmer det nede i arkivet”, “den lille pige har givet sig til kende for den gamle dame” og “noget blod går aldrig af”. Sidste kommentar kobler sig blandt andet til Helmer – der ikke erkender, at han ved flere lejligheder har fejlopereret og har levet et liv, hvor han er rejst fra kone og børn. Et af de bedste eksempler på koblingen mellem det materielle og frøperspektivet er derfor scenen, hvor Helmer bliver fristet af uvidenskabelige metoder, og kigger på sine efterladenskaber i toiletkummen. Her bruges perspektivet meget radikalt og viser, hvordan materien kigger op på Helmer.

Dette var hermed en kort analyse af de filmtekniske virkemidler i serien. Vi vil kigge nærmere på den tematiske analyse senere på ugen.

GOD FORNØJELSE MED DEN KOMMENDE TRIER UGE OG STUDIERETNINGSPROJEKTET!