Moderne installationskunst og 70’er tryk på Louisiana

For en lille måneds tid siden var vi på bloggens første, men absolut ikke sidste, tur sammen til louisiana museum of modern art i Humlebæk. Vi havde længe glædet os til turen, hvor vi særligt havde set frem til Pipilotti Rists installationskunst, som vi på forhånd havde set billeder af, men vi fandt hurtigt ud af, at museets andre udstillinger også havde masser at byde på, ligesom museets omgivelser også er helt exceptionelle med den skønne natur, som er pyntet med skulpturer.

På tur i installationskunsten med Pipilotti Rist

I dette forår prydes Louisianas ene udstilling af installationskunst, som den schweiziske video- og installationskunstner Pipilotti Rist har udarbejdet. I udstillingen Åbn min lysning ser man flere installationer og videoer fra Rists karriere, som startede omkring 1980’erne. Rists udtryksform er fyldt med farver, små beskeder til Louisianas gæster samt tankevækkende kunstinstallationer, som forholder sig til det samfund, som vi lever i. Et eksempel på dette forekommer i et af de første rum, hvor to af væggene er plastret til med emballage. Kunstværket leder hurtigt tankerne hen mod samtidens store fokus på bæredygtighed, hvor man hurtigt indser, hvor meget emballage man dagligt smider ud.
På vores tur gennem Pipilotti Rists udstilling fik vi snakket meget om temaer som det intime, bæredygtighed og forbrugerkulter over for naturen, som er gennemgående i louisianas udstilling. Det intime skal ikke udelukkende forstås seksuelt i Louisianas udstilling, men skal i stedet ses som en oplevelse af de ting, som mennesket ofte holder skjult. Der er masser af eksempler på dette i udstillingen, hvor vi bl.a. får lov at se en families hverdag i et parcelhus fra beboerne vågner til de står op uden at private momenter er udeladt. Vi får også et direkte blik ned i en dametaske, ligesom hun i Louisianas have hænger en lang lyskæde, som er beklædt med underbukser. Disse genstande handler i høj grad om de ting, som mennesket normalvis holder skjult. Umiddelbart kan man undres over, hvorfor livet i parcelhuset skal ses som intimt, men i ens privatsfære føler man sig ofte fri til at gøre ting, som man ikke ville gøre andre steder. Ens indretning viser ligeledes meget om ens vaner og dagligdag.

Igennem udstillingen leger Pipilotti Rist meget med kameraet, som det bl.a. ses i flere af hendes værker. Et af højdepunkterne fra Pipilotti Rists udstilling er hendes værk fra 2016 Pixelwald/ pixelforrest, som ses på videoen herunder.

 

Vi var meget begejstrede for dette storslåede værk, hvor man som gæst får lov til at træde ind i billedet, som hele tiden skifter farve ligesom pixels i et billede. Som gæst fik man følelsen af at være et magisk sted, da man gik gennem alle de mange lys. Samtidig var denne “skovtur” meget metaagtig, da folk gik rundt med deres mobiler for at filme og tage billeder af dette instavenlige fænomen, hvor Pipilotti Rist ligeledes opfordrer beskueren til at træde ind i billedet.

          

I videoen nedenfor ses endnu et af Pippilotti Rists geniale kunstværker, hvor rummet er udformet som en sovesal med senge publikum kan lægge sig i. I loftet er der to videoer, som er formet som en sø. Vi var meget optagede af denne installation, da det føles som om, at man lå under havet og kunne se op på det som skete under havets overflade. Gennem videoen lander der blade på søens top, ligesom der ind imellem kommer legemsdele forbi. I videoen gøres der ikke forskel på, om det er en hånd eller et bryst, som kommer sejlende forbi ens synsfelt, og alt synes roligt. I denne installation fokuserer Pipilotti Rist særligt på naturen, men vi mener også, at der er elementer af temaet med det intime, da man ligger i en seng, som skulle man sove. Rummet under havet virker ligeledes hemmelighedsfuldt, hvilket også kan skabe et intimt rum.

Efter vores installationseventyr i Pipilotti Rists udstilling var vi meget begejstrede, og vi kan kun anbefale jer læsere at tage ind og se Louisianas udstilling Åbn min lysning, som går frem til 22. september 2019.

For at blive i installationskunstens verden, har Louisiana i deres samling et mindre mørkt kabinet, som den japanske kunstner og forfatter Yayoi Kusama har indrettet med spejle og pærer, som lyser i forskellige farver. Til trods for at man måtte væbne sig med en smule tålmodighed i køen ind til rummet, var synet, der mødte en, det hele værd. Spejlene i rummet gjorde rummet til et uendelighedsrum, da spejlene kastede pærernes lys rundt i uendelige genspejlinger.

Hvis dette kabinet ikke indeholder en smule magi, så ved vi ikke, hvad magi er. Vi kan også klart anbefale at følge den nu 90-årige kunstner Yayoi Kusama på instagram, da hun har et væld af flotte installationer og billeder i sine posts. Vi må indrømme, at vi begge er store fans af installationskunst, så vi glæder os også til, at vi skal besøge smilets by -Aarhus og ARoS til august, hvor vi lige når udstillingen Tomorrow is the question inden den slutter den 4. august.

Den sidste udstilling vi vil fortælle om, er Louisianas udstilling om Dea Trier Mørch. Den er en del af Louisianas serie af udstillinger med overskriften Louisiana on paper, hvor der i denne udstilling er et fokus på Dea Trier Mørchs linoleumstryk. Det er formentlig også disse, at hun er mest kendt for at have lavet, foruden den litterære klassiker Vinterbørn, som også indeholder flere af Mørchs linoleumstryk. Grafisk minder flere af linoleumstrykkene om hinanden, men temamæssigt spænder motiverne sig vidt. Mørch illustrerer selv Vinterbørn, hvor der primært er billeder fra en fødsel, ligesom hun også er kendt for at have lavet trykket med røde mor. Hun har ligeledes lavet en del politiske tryk, hvor hun hovedsageligt har lavet tryk for socialismen og venstrefløjen.

De fleste forbinder Dea Trier Mørchs billeder med den blå farve, som trykket på Vinterbørns forside er præget af, men også den sorte og røde farve er blandt de foretrukne til Mørchs tryk. Gennem udstillingen fornemmer man, hvordan Mørch har præget den kollektive bølge i 70’erne, ligesom udstillingen trækker tråde til i dag, hvor man stadig diskuterer feminisme og lignende emner.

Her til slut kan vi anbefale alle at tage en tur til Louisiana. De har altid gang i nogle spændende udstillinger, og Louisianas have er en skøn perle af dansk natur.