Tro og videnskab – en tematisk analyse af Riget

Efter gårsdagens indlæg vil vi nu se på Riget i et temaanalytisk perspektiv, som i grove træk viser, hvilke konflikter, der er på spil i serien.

 

 

Personerne:

Helmer: Beskrives som en Anders And-agtig, flad skikkelse. Han beskrives som hidsig og aggressiv. Han tager temperaturen på danskheden, hvilket der spilles videre på i Ekstra Bladets reklamer (se nedenfor).

Helmer har blandt andet svært ved at forstå, hvorfor vi prøver at gøre alle i Danmark lige, det ses f.eks. ved, at han bliver vred over, at han ikke har en privat parkeringsplads, og ved at de andre læger og særligt reservelæge Krogh (Helmers fjende) starter morgenmødet uden ham. Helmer er dobbeltmoralsk, hvilket kommer til udtryk, da han foreslår lægen Bondo at indoperere leveren med svulsten i en terminal patient. Dette afviser Bondo, og vælger i stedet at få den indopereret i sig selv, hvilket Helmer synes er forrykt. Han vil gerne fremstilles som en videnskabens mand, men rejser alligevel til Haiti for at finde noget, der kan gøre Krogh til en zombie.

Titlen på et af afsnittene er Et fremmedlegme. Dette henviser til det mystiske væsen “lillebror”, der bliver født, den indopererede lever (eller måske den svulst, der sidder på leveren), men også til Helmer, som er den eneste læge, man ser gå ud og ind af sygehuse. Måske er han et fremmedlegeme? Han passer ikke ind, og vil gerne skille sig ud, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved,at han nægter at synge med til morgensamlingen.

Frk. Drusse: Er nærmest parallel med Frk. Drusse fra Hans Scherfigs ”Idealisten”, hvor undertegnede også fungerer som clairvoyant. Hun er et vigtigt bindeled mellem hospitalets materielle verden og den åndelige verden, der eksisterer i det skjulte.

Dr. Moesgaard: Kan referere til prologen, med blegemændenes miljø, som er præget af mose og tåge.

Åge Kruger: Kan referere til den permanente tåge, der indhyller grunden ved Rigshospitalet i prologen. Personificering af satan. Far til lillebror, Mary og Ellen Kruger. Repræsenterer et lægeligt hovmod.

Dr. Bondo: En videnskabens mand, der i sin insisteren på videnskaben næsten bliver en helgenfigur, der tilbedes af de lægestuderende.

Genrer:

Riget berører mange genrer, idet der er tale om en genrehybrid. Nedenfor har vi kigget på, hvilke genrer, som indgår i Riget:

• Krimigenren: Hele plottet med forbrydelsen mod Mary peger i retning af krimigenren– Drusse opklarer, finder sport, løser gåder – som en typisk detektiv/kriminalkommisær. 
• Metafiktion: Hvor fortællingen kommenterer sig selv, som Trier gør i epilogen. I 4. afsnits prolog, siger han ”Det handler om at bruge hovedet”, dette er en indirekte seerhenvendelse.
• Hospitalssoapen: Vi følger lægerne, deres intriger og forelskelsen mellem Judith og Krogen.
• Kærlighedshistorien: Judith og Krogen bliver kærester, men der er konflikter: lillebror, Judith, der har en voldsom fødsel, og Krogen, der bliver zombie. 
• Gyseren/Den fantastiske fortælling: Serien er bygget op af følgende elementer inden for gyseren og den fantastiske fortælling:
  1. Begyndelsen af serien – indikatorer på at noget overnaturligt er på færde:
     • Spøgelsesambulancen
     • Mary’s stemme i elevatoren

      

  2. Midten af serien – hyppigere frekvens af det overnaturlige:
     • Helmer ser Mary i arkivet
     • Drusse kommunikerer med både Mary og Emma
     • Mary’s stemme i det lydtætte lokale

     Naturvidenskaben prøver at bortforklare det overnaturlige: Når man forstærker en lyd, vil der altid kunne findes noget, f.eks. fra lokalet nedenunder. Helmer står aldrig ved, at han så Mary. Bondo er meget skeptisk, da Fru Drusse henvender sig til ham med Marys rapport. Først afskriver han hende med, at hun er død af tuberkulose, da hun så spørger om man kan kurere det med syregasser, siger han blot: ”Jeg ved ikke hvad for nogle djævelskaber de har forsøgt sig med i gamle dage”.

  3. Slutningen af serien – hvor det overnaturlige ikke længere kan fortrænges: 
     • Til slut ser Fru. Drusse hvad der skete med Mary tilbage i 1919, og sender hende ind i væggen igen, for at hun skal finde hvile.
• Folkekomedien: Riget er uden tvivl det mest folkelige af Triers værker. Dette  ses idet serien er:
  • Mangfoldig, ved hjælp af humoren. Humoren medvirker til, at seriens stil er knap så “tung” som flere af Triers andre værker.
  • Intertekstuelle referencer til Matador, ved sammenfald af skuespillere, tidsreferencer (Mary dør i 1919, Matador 1929-1947)
  • Bruger realismen:
    • Matador: socialrealisme – de forskellige sociale lag.som også findes i Riget. Flere steder er de sociale lag dog byttet om, da f.eks. opvaskerne i kælderen, som lider af downsyndrom, er dem som har den største indsigt i, hvad der sker.
      
    • Riget: Benytter sig også af reportagestilen, som giver serien et realistisk præg. I Riget skildrer Trier også de sociale lag, hvor man er vant til f.eks. at se lægen som en autoritetsfigur. Helmer, der vil have en privat parkeringsplads, tager altid fælgene af sin bil, når han ser de unge.

Når Trier bruger flere forskellige genrer, kan han lettere overraske os seere, idet vi ikke kan  afkode, hvad det næste der skal ske er.

Tema:

Riget tematiserer, de eksakte videnskaber, hvor alt kan vejes og måles, overfor det åndelige og alternative.

Logebrødrenes mål er at bekæmpe det okkulte. Dette indebærer naturligvis også fysiske straffe, når medlemmerne drikker Kamillethe og går til psykolog, som Moesgaard.

Introen med blegedammen, nævner videnskab overfor det åndelige. Riget er bygget på mosegrund = gyngende grund. Vi er som mennesker blevet hovmodige, og har erstattet al religion, tro og mystik med videnskabsmænd, hvide kitler og fakta.

Men lægerne og naturvidenskaben kan ikke stå alene. Rundt omkring kryber det overnaturlige ind – selv på neurokirugisk afdeling, som ellers er naturvidenskabens hovedsæde. Lægen Bondo, der får indopereret sarkomet, bliver en helgen, fordi han ofrer sig for videnskaben. Han får ”disciple” med sig rundt, og holder, nærmest helbredende, hænderne på patienterne (som en klassisk Jesusfigur).

Serien er også en kritik af den blinde tro på videnskaben? Videnskaben fornægter sine metafysiske elementer. Alt det der er fortrængt vender tilbage, det presser sig på, og slår revner ”porten til riget er ved at åbne sig på ny”.

“Det handler om at bruge hovedet”, kan også henvises til et tema. Hele fortællingen foregår på en neurokirurgiskafdeling på 9. etage på Rigshospitalen. I kælderen er der blinde veje, ukendte gange, og “pigernes Jørgen”. Derfor bliver hjernen, som funktion og fysisk opbygning, et gennemgående tema.