Johannes Ewald- Rungsteds Lyksaligheder. En Ode

Johannes Ewald (1743-1781) er af mange kendt som forfatteren til kongesangen Kong Christian stod ved højen Mast og til det selvbiografiske skrift Levnet og Meninger, men han er ligeledes kendt for at være den første digter, som skriver ud fra et personligt udgangspunkt, hvilket gør ham til den første moderne digter i Danmark.

I dette indlæg vil vi fokusere på Ewalds kendte digt “Rungsteds lyksaligheder. En Ode”. Digtet er skrevet i 1775, efter Ewald i 1773 er flyttet til Rungsted kro (nu Rungstedlund – Karen Blixen Museet).

Som man hurtigt fornemmer, er digtet et hyldestdigt til naturen omkring Rungsted. Digtet kaldes også en ode, som ligeledes hentyder til, at det er et højstemt hyldestdigt. Rungsteds lyksaligheder hører hjemme inden for præromantikken.

Digtet er et lyrisk digt, da digtet har en fast form, som består af ni strofer med 8 vers i hver strofe. Alle stroferne er ens opbygget, også i forhold til rimenes placering, hvilket gør digtet til et traditionelt digt. Hver strofe består af to krydsrim, som efterfølges af to parrim. Sproget i digtet er generelt meget gammeldags i forhold til samtiden.

Strofegennemgang

Strofe 1-4: De første fire strofer er præget af sansning af naturen, hvilket er et typisk træk på romantikken (heraf præromantikken).

Strofe 1:

• Ewald starter med at beskrive parken han sidder i, i første strofe. Han sidder i skyggen.
• Ewald benævner sig selv som ”Camoenernes Yngling, den følende Skiald” (Ewald, 1773). Både i antikken og senere hen er camoenerne betegnet som muserne, der er digternes inspirationskilde, så det er camoenerne, der giver Ewald inspirationen til at skrive digtet.
  

Strofe 2

• Her kigger jeg’et på vildtet, primært hjorte, som han ser springe rundt. Hjortene benævnes “Skovens letspringende Sønner.
• Senere betragter jeg’et også meyeren – bonden, som høster.

Strofe 3

• Strofe 4

• I denne strofe ser Ewald ud over Øresund, som kan ses fra Rungsted af. Man får at vide, at man kan se helt til Sverige “og kiender den Fremmedes Flag” (Ewald, 1773).
• Her skifter digtet fra at handle om sansningen af naturen, til at beskrive Frederik d. 4.s dronning, Louises bekymringer og kærlighedssorger. Man må formode, at Ewald henviser til dronning Louise, da hun havde været ejer af Rungstedgaard og dermed og havde forbindelse til Rungsted. Ewald henviser til dronning Louises kærlighedssorg, som bl.a. skyldes kong Frederiks ægteskab til venstre hånd med Anne Sophie Rewentlow i 1712.
• Ewald skriver igen, at Rungsted vækker Camoenen i hans bryst- det henviser til at Rungsted vækker Ewalds digteriske sider.

• Strofe 5

• I første vers “Du Høye”- Gud
• Det vil sige, at Gud kan se, at der er ædle hjerter i ethvert menneske.
• Gud kan ses i alt- både naturen og i menneskers medfølende øjne.

• Strofe 6

• Her fortsætter digtet med at beskrive, hvordan Gud er tilstede overalt i naturen “Hvert Blad, hvor mit Øye Fandt Præg af den Høye” (Ewald, 1773).
• Denne strofe bærer desuden præg af enormt mange tankestreger, hvilket er et udtryk for, at digteren er så betaget, at han ikke ved, hvad han skal sige.

• Strofe 7

• Her priser Ewald Gud igen- meget ivrigt  ”Se Støvet kan bære, Din Rigdom, Din Ære, Din Godhed, o Fader!” (Ewald, 1773). Denne linje kan tolkes som om, at digteren eller det almindelige menneske kan bære Guds rigdom og ære.
• I slutningen af strofen bæver digteren, pga. Guds storhed.
• Myriader- en større mængde af mennesker.

• Strofe 8

• I denne strofe takker Ewald Gud for at tale til hans digtersans.
• Det er sublimt, hvad digteren kan, da han kan digte så både Gud, engle og mennesker hører hans digte.

• Strofe 9

• Her skifter digtet igen, da han i denne strofe taler til en kvinde. Det er denne kvinde, som er digtets egentlige modtager. Der er uenighed om, hvem denne veninde, som nævnes i vers 5 er, og om hun er en faktisk person. Dog mener flere, at han taler til en kvinde ved navn Arendse.
• Han får veninden ligestillet med det guddommelige gennem hele strofen.
• Det er kvinden, formentlig Arendse, som fremkalder Ewalds digteriske evner efter han har tabt hende.

Opsumering

Digtet rummer flere temaer, som f.eks. naturen og naturen i kraft af det guddommelige. Ligeledes knytter Ewald sin digterkunst sammen med Gud, ligesom han sammenligner kvinden i strofe 9 med det guddommelige. Alt dette trækker tydelige linjer til romantikkens livssyn, hvor Gud er til stede i alt, og hvor naturen er skildret meget lyrisk. Jeg’et er opstemt over hans digterevner og Rungsteds skønhed.

Perspektivering

Da digtet, som tidligere nævnt, bærer præg af flere træk fra romantikken, kan digtet perspektiveres til flere andre digte og malerier fra romantikken, bl.a. Eckersbergs maleri  View north of Kronborg Castle. Her bliver der, ligesom i digtet, tegnet et meget idyllisk billede af naturen.         

Ewalds andre værker

Digtet Rungsteds lyksaligheder betegnes som et af Ewalds højdepunkter i hans store forfatterskab, og han har været bevidst om det. Tidligere har Ewalds digte indeholdt en del angst, tvivl og usikkerhed, men dette digt indeholder en stor ro og er koncentreret om ewalds nyvundne lyksalighed.